Esbjerg Ølfestival var atter engang en rungende succes.
Det er efterhånden blevet en esbjergensisk sommertradition — at Esbjerg Bryghus fylder Jyllandsgade i Esbjerg med tusindvis af liter øl. I år blev rekorden slået på flere områder. Fleste besøgende, fleste bryggerier, flest øl og fleste lokale samarbejder.
Alt i alt var der nok at fejre i år og det blev det så sandelig også. Endda under en total skyfri himmel, som varede ved hele dagen.
For tredje år i træk stod jeg bag alt visuel kommunikation, værende brand refresh, opdatering af hjemmeside, SoMe og andre brandkanaler samt alt video- og fotografi på dagen. I år strakte opgaven sig fra februar og helt frem til dags dato.
Et af resultaterne kan ses her – den altid livsbekræftende og humørsmittende aftermovie. Vi ses til næste år til Esbjerg Ølfestival 2027.
